Betingelser og privatlivspolitik

Når du anvender denne platform er du indforstået med følgende betingelser:

  • IT-Banken er baseret på brugergeneret indhold. IT-Banken er uden ansvar for kvaliteten og omfanget af det brugergenererede indhold.
  • IT-Banken appellerer til alle brugere om kun at tilføje anmeldelser baseret på faktiske brugererfaringer. Det er ikke tilladt at tilføje falske informationer.
  • IT-Banken er ikke ansvarlig for ægtheden af informationer, der uploades eller tilføjes af brugerne.
  • IT-Banken er ikke ansvarlig for, hvordan andre brugere af IT-Banken tolker eller anvender anmeldelser, billeder og kommentarer, som du har tilføjet eller uploadet.
  • IT-Banken er en gratis platform for erfaringsudveksling. IT-Banken understøtter ikke salg af produkter via IT-Banken, og stiller sig uden ansvar for køb af produkter, der er blevet anbefalet via IT-Banken.
  • IT-Banken indsamler oplysninger om brugere via cookies fra Google Analytics for at måle trafikken og håndtere loginfunktionen på platformen.

Når du opretter en profil på denne platform gælder følgende:

  • Dit privatliv er vigtigt for os. Andre brugere af IT-Banken kan se dit brugernavn og evt. stillingsbetegnelse, men har ikke adgang til andre oplysninger som e-mail og kodeord. Administratorer kan se din e-mailadresse.
  • Du kan til enhver tid slette din brugerprofil. Hvis du sletter din profil vil dit navn automatisk blive slettet fra alt indhold, du har tilført IT-Banken. Du er selv ansvarlig for at slette dine anmeldelser eller kommentarer, hvis du ikke ønsker at de fortsat kan findes i IT-Banken.
  • IT-Banken videregiver ikke dine informationer til tredjepart.
  • IT-Banken kan anvende din e-mailadresse til at give dig notifikationer, når du opretter en kommentar til en teknologi. Ønsker du ikke at modtage notifikationer, kan du fravælge det direkte, hvor du skrev din kommentar, eller i den notifikation, du modtager.
  • Du må ikke udlevere dit password til andre. IT-Banken er uden ansvar for indhold og informationer, der tilføjes eller uploades som konsekvens af, at andre har anvendt din profil.

Du forpligter dig ved brug af IT-Banken til:

  • Altid at have indhentet det nødvendige samtykke fra evt. personer, der medvirker på billeder, du uploader.
  • Ikke at tilføje anmeldelser af kommerciel karakter eller anmelde teknologier, som du har forretningsmæssigt forbindelse til.
  • Ikke at tilføje anmeldelser, der indeholder personfølsomme oplysninger.
  • Ikke at tilføje intimiderende, hadefulde eller disrespektfulde anmeldelser eller kommentarer – disse vil blive slettet.
  • Ikke at anvende IT-Banken til andet end sit formål om erfaringsudveksling om social IT. Det er således ikke tilladt at anvende platformen til fx dating, religiøs- eller politisk forkyndelse, kriminel aktivitet eller pornografi.

Alt indhold tilhører dem, der har rettighederne

  • Som bruger af IT-Banken ejer du dit brugergenererede indhold i dine anmeldelser og kommentarer.
  • Som bruger af IT-Banken er du ansvarlig for ikke at tilføje eller uploade indhold beskyttet af ophavsret uden forudgående tilladelse.
  • IT-Banken ejer og har ophavsrettighed til al kode og layout anvendt i platformen.

Har du spørgsmål kan du kontakte os.