Her kan du se Lars' seneste anmeldelser. Lars har ikke skrevet nogle kommentarer endnu.
MEMOPlanner er en digital aktivitetskalender som er målrettet mennesker med kognitive vanskeligheder. Den skal støtte til at planlægning og struktur i hverdagen samt påminde om daglige gøremål med lydalarm, tekst, billede eller talebesked. Dagen vises som en overskuelig tidslinje. Kalenderen har en tydelig brugerflade og medarbejderne har været hurtige til at kunne bruge kalenderen og indtaste aftaler i den. Kalenderen kan både påminde borger om aftaler ved hjælp af tale og lyde. Pårørende kan f.eks. indtale en besked der knytter sig til en aftale, således at borger kender stemmen der bliver talt med. Kalenderen har en sms funktion som vi ikke har afprøvet og derfor ikke har erfaring med. Vi har afprøvet MEMOPlanner indenfor demensområdet. Det har været svært at finde et godt match mellem borger, pårørende og teknologi, selvom det er medarbejder og pårørende der har lagt aktiviteterne ind i kalenderen. Det har fungeret bedst hvis det er de mest basale aktiviteter som bad, mad, medicin og hvornår man skal gå i seng der tastet i kalenderen. Selv med udgangspunkt i basale aktiviteter har det været svært at bruge MEMOPlanner indenfor demensområdet. Løsningen er dyr i anskaffelse. Løsningen leveres som en tablet med software og med mulighed for brug af simkort
Inden for socialpsykiatrien anvender vi Lync/Skype for Business til online bostøtte som erstatning og supplement til fysisk fremmøde. Bostøttemedarbejder kalder på aftalte tidspunkter borger op, som gratis kan logge på som gæst. Lync fungerer som Skype og er enkel og brugervenligt. Lync giver bl.a. mulighed for at dele dokumenter og skærm mellem deltagere på videomødet. Online bostøtte er et tværkommunalt projekt opstartet i 2015, og som er støttet af Digitaliseringsstyrelsen. Projektet evalueres medio 2016. Lync anvendes også til at afholde møder mellem medarbejdere i fx hjemmeplejen, når der er lang transporttid ifm. møder.