Moment Diary (MD)

Hjemmeside ikke angivet

Moment diary kan kort og godt erstatte den såkaldte kinabog, hvor hhv. bosted og aktivitetstilbud kan informere om brugerens/borgerens hverdag. Dette kan understøttes med både video og foto og giver dermed et klart billede af borgerens færden i hverdagen. Programmet er nemt tilgængeligt og nemt at anvende for personalet. I appen kan man både tilføje billeder, videoklip og lyd. På den måde kan man vise præcis den konkrete situation i de enkelte beboeres dagligdag. Da flere beboere kan lide at se billeder og video og dem selv samt bedre kan relatere til det viste, giver det dem evt. en større deltagelse og inddragelse af deres egen hverdag. Den kan bruges med lydfiler for dem som eksempelvis har dårlig syn og på den måde indrage dem i de lyde/fortællinger som har været på den pågældende dag. Der kan tilkøbes fx klistermærker, ekstra lagerplads m.m. i app.

Billeder fra anmeldelser

Platforme

App iPhone/iPad

Interaktion

Auditiv (lyd, musik, stemmer) Oplæsning (tekst til tale) Tekst Touch Visuel (billeder, video, symboler)

Pris

Gratis

  • Samlet vurdering3.7

    Baseret på 15 anmeldelser

  • Opstartsvenlighed 4 stjerner 4.2
  • Brugervenlighed 4 stjerner 4.1
  • Kommunikation 4 stjerner 4.1
  • Struktur 3 stjerner 2.8
  • Social træning 4 stjerner 3.5
  • Underholdning 3 stjerner 3
  • Faglig læring 4 stjerner 4
  • Kognitiv træning 4 stjerner 3.8

Anmeldelser (15)

Line

Socialpædagog

Moment diary (MD) kan bruges som kontaktbog/kinabog og kan gøre "hverdags beskrivelserne" mere livlige. I appen kan man både tilføje billeder og videoklip. På den måde kan man vise præcis den konkrete situation, i de enkelte beboeres dagligdag. Da flere beboere kan lide at se billeder og video og dem selv og evt. bedre kan relatere til det viste, giver det dem evt. en større deltagelse og inddragelse af deres egen hverdag. Den kan bruges med video(lydvideo) for dem som eksempelvis har dårlig syn og på den måde indrage dem i de lyde/fortællinger som har været på den pågældende dag. ydermere er appen nem at andvende og nem at navigere i.

Målgruppe

Udviklingshæmning Autismespektrum forstyrrelse Læsehandicap Vanskeligheder med overblik Skrivehandicap Synsnedsættelse 4 - 6 år
  • Opstartsvenlighed 5 stjerner
  • Brugervenlighed 5 stjerner
  • Kommunikation 4 stjerner
  • Struktur 5 stjerner

Pia Brisson

Pædagog

En god dagbogs App, til mennesker der ikke selv kan fortælle om deres oplevelser eller til støtte rent kommunikativt. Nem at bruge. Brugeren kan selv bladre blandt billeder og dermed nemt vise det vedkommende ønsker.

Målgruppe

ADHD Udviklingshæmning Autismespektrum forstyrrelse Multihandicap Erhvervet hjerneskade Fysisk funktionsnedsættelse Ingen funktionsnedsættelse Anden funktionsnedsættelse Hukommelsesvanskeligheder Skrivehandicap Ingen øvrig funktionsnedsættelse 0 - 3 år
  • Opstartsvenlighed 4 stjerner
  • Brugervenlighed 4 stjerner
  • Kommunikation 5 stjerner
  • Social træning 4 stjerner

Pelle Winsløw-Pedersen

Socialpædagog

Moment diary er et glimrende alternativ til de fysiske kinabøger, som bliver anvendt i kontakten mellem dagtilbud, pårørende og bostedet. Beboerne på Kamager, bruger Moment diary som kommunikationsredskab, til at fortælle om deres dag på dagtilbuddet, ledsager ture og generelle oplevelser. Det er oftest beboeren der har taget et billede der bliver anvendt, som beboeren så taler ud fra. Personalet på Kamager hjælper den enkelte beboer med at tilføje tekst, hvis dette ønskes.

Målgruppe

Udviklingshæmning Autismespektrum forstyrrelse Koncentrationsvanskeligheder Hukommelsesvanskeligheder Læsehandicap Skrivehandicap 4 - 6 år

Billeder

  • Opstartsvenlighed 4 stjerner
  • Brugervenlighed 4 stjerner
  • Kommunikation 5 stjerner
  • Struktur
  • Underholdning 3 stjerner
  • Faglig læring 4 stjerner
  • Kognitiv træning 4 stjerner

jørn severinsen

soc.pæd.

Dagbogen giver brugeren et redskab til at kommunikere gennem. Kommunikation kan foregå både skriftlig og med billeder / video. Jeg har også brugt appen som et huskeredskab til en senhjerneskadet borger. Denne borger synes aldrig der sker noget i hans liv. Men når han i dagbogen ser hvad han har lavet i løbet af en dag, får han alligevel en forståelse af at der er sket mange ting.

Målgruppe

Erhvervet hjerneskade Koncentrationsvanskeligheder Hukommelsesvanskeligheder Vanskeligheder med overblik 18+ år
  • Opstartsvenlighed 4 stjerner
  • Brugervenlighed 3 stjerner
  • Kommunikation 3 stjerner
  • Struktur 4 stjerner

Heidi A.

Socialpædagog

Vi har brugt denne app som kommunikation imellem en borger / dagtilbud samt borgerens hjælpere. Vi har brugt denne app med en borger, som ikke selv har et verbalt sprog, så det kan være svært at fortælle hvad dagen er gået med. Man kan tilføje både billeder og film, og på den måde kan borgeren nemt vise hvad der er sket i dagens løb. Meget brugervenlig app, selvom man ikke er den store it-nørd.

Målgruppe

Udviklingshæmning Fysisk funktionsnedsættelse Anden funktionsnedsættelse Synsnedsættelse 18+ år
  • Opstartsvenlighed 5 stjerner
  • Brugervenlighed 5 stjerner
  • Kommunikation 5 stjerner

Lene Møller

Pædagog på Bosted

Let anvendelig teknologi, nemt at skrive i og sætte foto eller video ind. App'en er meget nem at betjene og giver lynhurtigt en forståelse for MD. Kan anvendes i mange situationer og give et billede af oplevelser, informationer mm. hvilket fremmer kommunikationen mellem borger, personale og pårørende.

Målgruppe

Udviklingshæmning Multihandicap Fysisk funktionsnedsættelse Anden øvrig funktionsnedsættelse 0 - 3 år
  • Opstartsvenlighed 4 stjerner
  • Brugervenlighed 5 stjerner
  • Kommunikation 4 stjerner

Mette Andresen

pædagog

God måde at dokumentere og hjælpe borgeren med at huske, hvad der er sket på forskellige dage, både hjemme og på arbejde. Det gør det nemmere at hjælpe borgeren med at fortælle om forskellige begivenheder/oplevelser.

Målgruppe

Udviklingshæmning Multihandicap Fysisk funktionsnedsættelse Anden øvrig funktionsnedsættelse 0 - 3 år
  • Opstartsvenlighed 4 stjerner
  • Brugervenlighed 4 stjerner
  • Kommunikation 4 stjerner

Lotte Petersen

Socialpædagog/teamleder

En borger i Bofællesskabet afprøver Moment Dagbog, det virker let at gå til og borgeren kan selv få overblikket og selv forstå hvad der er sat ind og kommunikeret. Det kan tages frem igen og igen, så gentagelsen og gensynet med hvad der er sket i ugens løb, vækker glæde.

Målgruppe

Udviklingshæmning Læsehandicap Vanskeligheder med overblik Skrivehandicap Anden øvrig funktionsnedsættelse 4 - 6 år Den er god til visualisering
  • Opstartsvenlighed 4 stjerner
  • Brugervenlighed 4 stjerner
  • Kommunikation 4 stjerner

Alex Jeppesen

Pædagog

Erstatter den "gode gamle" Kinabog. Hvis alle der er i kontakt med borgeren (dagtilbud, bosted, pårørende osv.) er med på idéen er det en rigtig god teknologi!

Målgruppe

Udviklingshæmning Læsehandicap Skrivehandicap 18+ år
  • Opstartsvenlighed 3 stjerner
  • Brugervenlighed 3 stjerner
  • Kommunikation 3 stjerner
  • Social træning 3 stjerner

WIoletta

medarbejder

jeg oplever at kalender er meget begrænset. det er svært for BB(beboer) at skabe overblik på måneds basis med forskellige aftale. Fungere fint som en slags dagbog- men ikke som kalender, hvor man vil gerne har oversigt over f.eks. ugentlige aftaler. man kan sætte billede ind og supplere med tekst- eller kun skriver tekst det gav ikke mening for BB at bruge den- heller ikke at navigere i den på eget initiativ. dog kunne BB bruge den med verbal støtte fra personalet. BB har svær at se kalender- overblik på dage; da den var for små.

Målgruppe

Udviklingshæmning Læsehandicap Skrivehandicap Synsnedsættelse Anden øvrig funktionsnedsættelse 18+ år
  • Opstartsvenlighed 3 stjerner
  • Brugervenlighed 3 stjerner
  • Kommunikation 2 stjerner
  • Struktur 2 stjerner
  • Andet formål

Mette Kærsgaard

Socialpædagog

Nem at bruge. Vi har brugt denne app som en erstatning for de gamle kontaktbøger mellem arbejdssted og hjemmet. Der kan både skrives tekst og sættes billeder ind. Vi har en bruger, der vha. let introduktion nu selv kan skrive dagbog i app'en. App'en benytter både at personale og brugere.

Målgruppe

Udviklingshæmning Autismespektrum forstyrrelse Erhvervet hjerneskade Koncentrationsvanskeligheder Hukommelsesvanskeligheder 18+ år
  • Opstartsvenlighed 5 stjerner
  • Brugervenlighed 5 stjerner
  • Kommunikation 5 stjerner
  • Kognitiv træning 3 stjerner

Eva

Socialpædagog

Moment Diary er brugt til borgers selvstændige skrivning og med fotos af dagens aktiviteter. Appèn kan understøtte hendes opmærksomhed og hukommelse i forhold til hvad dagen har indeholdt og til at give form for samling på dagens aktiviteter. Brugeren har selvstændighed og selvbestemmelse i forhold til kommunikationen mellem hjem og dagcenter.

Målgruppe

Udviklingshæmning Fysisk funktionsnedsættelse Nedsat finmotorik Koncentrationsvanskeligheder Nedsat grovmotorik Hukommelsesvanskeligheder Vanskeligheder med overblik 7 - 10 år
  • Opstartsvenlighed 5 stjerner
  • Brugervenlighed 5 stjerner
  • Kommunikation 4 stjerner
  • Kognitiv træning 4 stjerner

Mona

socialpædagog

Billeder bruges som understøttelse af kommunikation om oplevelser på dagcentret og i hjemmet. Brugeren får ejerskab i kommunikationen ved selv at kunne fortælle ud fra billeder og understøttende tekst. Derud over støtter MD hukommelsen og sprogbruget.

Målgruppe

Udviklingshæmning Fysisk funktionsnedsættelse Nedsat finmotorik Læsehandicap Skrivehandicap 4 - 6 år
  • Opstartsvenlighed 4 stjerner
  • Brugervenlighed 4 stjerner
  • Kommunikation 4 stjerner
  • Kognitiv træning 4 stjerner

Jakob Bodeux

Socialpædagog

Jeg har endnu ikke så megen erfaring med Moment Diary. Bruger den pt kun i forbindelse med pårørendesamarbejde. Faktisk som en slags kinabog hvor moderen, til en af borgerne hos os, bruger moment diary til at tage billeder og lave små beskrivelser til disse. Dette gør hun når de nogle gange er sammen i weekenderne. Hun sender så alle billeder og beskrivelser til os, vi kan på den måde gå i dialog med borgeren, som i øvrigt ikke besidder talesprog, om hvad han har oplevet i weekenden. Dette foregik tidligere med digitalkamera og udskrift. Det er noget nemmere nu, da det hele kan foregå vha en smartphone.

Målgruppe

ADHD Autismespektrum forstyrrelse Multihandicap Erhvervet hjerneskade Koncentrationsvanskeligheder Hukommelsesvanskeligheder Vanskeligheder med overblik Anden øvrig funktionsnedsættelse 18+ år
  • Opstartsvenlighed 4 stjerner
  • Brugervenlighed 3 stjerner
  • Kommunikation 4 stjerner
  • Struktur 3 stjerner

Søren

Pædagog

Let anvendelig teknologi, hurtigt og nemt at skrive, hvad der er sket i hverdagen og sætte en video eller et foto ind. Teknikken på selve app'en indbyder til hurtigt forståelse for MD. Kan anvendes i alle situationer der sætter modtageren præcist ind, hvad der er foregået i situationen, hvilket fremmer kommunikationen mellem borger og personale.

Målgruppe

Udviklingshæmning Multihandicap Erhvervet hjerneskade Hørenedsættelse Koncentrationsvanskeligheder Hukommelsesvanskeligheder Læsehandicap Vanskeligheder med overblik 0 - 3 år

Billeder

  • Opstartsvenlighed 5 stjerner
  • Brugervenlighed 4 stjerner
  • Kommunikation 5 stjerner

Tips og kommentarer